Til forsiden
Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe

Faxe Kalkbrud ligger lige øst for Faxe by. Når du går ned i kalkbruddet, befinder du dig på bunden af et 63 mill. år gammelt hav.

Faxe Kalkbrud
Geomuseum Faxe
Her svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koraller. Det er dem, som sammen med havets mange andre dyr og planteorganis mer, har dannet kalken.
Koraller, hajtænder, krabbe skjolde og muslingeskaller er blot nogle af de mange forsteninger, kalken indeholder.

På det nye Geomuseum Faxe kan du opleve både koralrevets og kalkarbejdernes historie.

Kalken er brugt som byggemateriale gennem mange hundrede år. I gamle dage foregik kalkbrydningen ved at bønderne gra vede mindre kalkkuler, som blev kastet til igen, når brydningen var færdig.
Først i midten af 1800-tallet blev der oprettet et blivende brud ejet af godserne Vemmetofte, Bregentved, Rosendal og Gavnø. I år 1900 arbejdede 200 stenbrydere i kalkbruddet. En stenbryder kom typisk selv fra en stenbryderfamilie. Han startede sit arbejdsliv med at tjene på en gård, men begyndte at arbejde i bruddet, når han blev gift.

Geomuseet set fra kalkbruddet
Med lidt held og dygtighed havde han i 40-50 års alderen opsparet nok penge til at købe et husmandssted.

Hvis du vil finde fossiler, er det en god idé at tage med Geomuseum Faxes guider på fossiljagt.

Du er også velkommen til at lede efter fossiler på egen hånd. Hammer og mejsel kan lejes på Geomuseet og på Faxe Vandrerhjem.

Færden i kalkbruddet:
Tag sko på med solide såler. Kravl ikke op på kalkbunkerne, som kan skride og hold afstand til arbejdende maskiner.
Torsdag, januar 28 2010
På Geomuseum Faxe kan du se fortidskrokodillen "Thoracosaurus Scanicus"
FAXE TURISTBUREAU POSTVEJ 3 4654 FAXE LADEPLADS Tlf. +45 56 71 60 34 Fax: +45 56 71 60 74 KONTAKT