Til forsiden
Naturen i Faxe

Når du følger vejen til fods eller på cykel langs stranden i bøgetræernes skygge og læ, oplever du vildtet, fuglene og egnens mange, vilde blomster.

Skib i Faxe Bugt
Ved Strandegårds dyrehave, Sibirien og Vemmetofte har du skov på den ene side og vand på den anden. Svaner og ænder vugger fredsommeligt på vandet, mens fasanen skræpper højlydt inde i skoven.
Faxes 30 km. lange kyststrækning er en del af den 6000 km. lange Nordsøvandrerute fra Skotland til Norge.
Tager du cyklen eller bilen, kan du opleve de idylliske og bugtede landeveje, der forener land med by på en egn, som varierer mellem grønne bakker og flade landområder.
Herregårdslandskabet ved Haslev
Inde i landet ved Haslev er der de skønneste søer og skove omkring herregårdene Gisselfeld og Bregentved. Med en kikkert kan du iagttage det rige fugleliv i den 13 ha. Store Nielstrup sø, omgivet af marker og enge. Søen, hvor også den sorthalsede lappedykker findes, er ”rasteplads” for især grågæs og Canadagæs. I skovene ved Gisselfeld er der desuden et stort antal mindre søer.
I den sydlige del af Faxe kommune ligger Feddet med sit jyske landskab. ”Heden” yderst på halvøen er omgivet af hvid sandstrand så langt øjet rækker og tilgrænsende fyrreskove og store lyngområder. Unikt! Tag ud til fugletårnet nær sydpynten, og se de mange rastende fugle, der kommer her efterår, vinter og forår. Området er et internationalt anerkendt fuglebeskyttelsesområde.

På Faxe Turistbureau finder du brochurer med vandre- og cykelruter.
Mandag, oktober 17 2011
 

Søg overnatning & oplevelser

Put Danmark i lommen


I området ved Præstø Fjord kan du opleve smuk natur og
komme tæt på Danmarkshistorien.

Fed Havn
Formidlingsposten er ved Fed Havn. Følg vandreruten
fra Feddet camping.
GPS-koordinat: N 55° 10.200’, E 12° 5.651’
FAXE TURISTBUREAU POSTVEJ 3 4654 FAXE LADEPLADS Tlf. +45 56 71 60 34 Fax: +45 56 71 60 74 KONTAKT